fredag den 27. maj 2011

Historietimen: Visigoterne


 Dette er et gammelt indlæg fra min gamle blog, hvor en veninde spurgte mig hvor Visigoterne kom fra og jeg derefter lavede en lille anderledes historietime for hendeog fik brugt lidt af alt det ellers fuldstændig ubrugelige viden jeg render rundt med ;o)


Der var engang en svensker — eller mange, der besluttede sig for at drage over Østersøen og finde nyt land. De fandt deres nye land i det der i dag hedder Polen blandt andet og byggede en masse landsbyer, der hver især blev styret af høvdinge. Dem i den østlige del blev i det 3 århundrede grådige og underlagde sig de vestlige egne og sådan blev Goterne som de kaldte sig delt op i to stammer : Ostrogoterne og Visigoterne.
Ostrogoterne betyder Østgoterne… meget logisk.
Men ulogisk er det så at Visigoterne IKKE betyder Vestgoterne, selv om mange tror det. Det betyder faktisk ”De gode Goter” ( lidt selvglad er man vel altid ) — Men at kalde dem Vestgoter vil nok alligevel blive accepteret, da de jo faktisk boede i de vestlige dele og de fleste mennesker alligevel tror at det betyder Vestgoter..
For at gøre det hele forvirrende betyder ”Goter”, ”udgyder” — altså dem der breder sig.
Så man kan sige at Visigoterne var ”De gode udgydere” … Herligt folkefærd.

Så en dag fik Ostrogoterne besøg af en nabo ved navn Atilla. Han var konge for Hunnerne. ( Hunne betyder blot menneske på oldtyrkisk og var en betegnelse for et nomadefolk )

Han kom ikke bare forbi til en bid mad og et krus vin, men underlagde sig alle Ostrogoternes byer, hvilket derefter kom de underlegne Visigoter for øre.
De tænkte at de ikke ville have besøg af sådan en uforskammet gæst, men da de ikke var gode soldater, valgte de så at flygte inden han kom og bankede på deres døre.

De løb i lang tid og en dag stod de ved noget vand — det vand kender vi som Sortehavet og da de havde hørt at Atilla kun spiste råt kød og ikke fisk, mente de at de ville være forsikret mod hans besøg der.


Desværre var der en anden der allerede ejede det land, - han var Romer og kejser over det Romerske rige.

En fli<x>nker mand var han dog og tillod dem at bosætte sig i hans besiddelser, så længe de lovede at lege med ham når han kedede sig og give ham deres madpakke hver dag.

Efter en tid gad de ikke lege med ham og syntes at han var lidt af en tyran når de ikke måtte vælge lege, så de begyndte at drille ham og det gjorde ham vred.

Men SÅ blev der larm i gaden, for Visigoterne erfarede at de var gode til et-tag-fat
Hele vejen fra Sortehavet, over Grækenland og store dele af Italien, gennem det sydlige Frankrig og et stykke ind i Spanien, legede de et-tag-fat.
Så gad den Romerske kejser ikke mere og de kunne bo der hvor de var endt ( Store dele af Sydgallien og det meste af Spanien). Nu er det jo svært at kalde et land for Sydgallienspanien, så de bestemte at fra nu af, skulle landet hedde Toledo.

Der boede de i nogle år, hvor de helt glemte hvordan man leger med de andre drenge i gården, så da Maurerne kom forbi en dag, vandt de slåskampen og overtog deres land.

De stak igen halen mellem benene og drog tilbage mod Gallien og spurgte den store dreng Frank om de måtte være en del af hans gang.

Der endte de så deres færd som et samlet folk…
Hvor kommer så Gotiske bogstaver fra, kan det være du nu tænker.
Men enstemmigt vælger de kloge at mene at det er en germansk skrifttype, der dog OGSÅ er blevet brugt i Skandinavien.
Det opstod i 1200-tallet, så kan IKKE være Goterne der "opfandt" den.
Den blev brugt som pendant til Latinsk skrift,
At skrive Gotisk dør også næsten ud i slutningen af det 1800 århunderede åbenbart - undtagen hos Tyskerne der bruger den frem til efter 2 Verdenskrig.


Copyright ReginaV 2007

Ingen kommentarer:

Send en kommentar