Masker

Mit første digt, nogensinde...


Masker

Alle går vi med masker
Den maske andre ser, er som regel ikke vores rigtige ansigt
Vi skjuler os
Er ræd for hvad folk vil sige hvis de ser os som vi er
Er ræd for at blive bedømt, fordømt, vejet og fundet for lette
Vi laver en person som ikke findes
Men som vi gerne ville være
Selv vores nærmeste kender os ikke rigtigt

Hvad ville de sige hvis de så os ?

Hvorfor tør vi ikke være os selv ?

Min maske er glad
Min maske er hjælpsom
Min masker er vennernes ven
Min masker er at sige sjove ting

Men…

Det er ikke mig

Mit sande jeg er sørgeligt
Mit sande jeg er egoistisk
Mit sande jeg er fyldt med tvivl
Mit sande jeg er hadefuldt

Tænk hvis andre vidste det ?

Ville de så ikke syntes jeg var smålig ?

Derfor beholder jeg min maske på
De skal ikke se mit sande jeg for hvem ville elske det
Jeg skjuler mig
Aldrig skal de vide hvem jeg var
Altid vil jeg være et mysterium - også for mig selv
Skal genkendes på mit gode humør
Skal genkendes på mit sjove vid der er bidende
Men aldrig skal de kende mig 


Copyright ReginaV 2001